Spise­forstyrrelse

En spise­forstyrrelse kan vise sig ofte ved en overo­p­ta­get­hed af mad, kalori­er, vægt, krop og udseen­de. Spise­for­styr­rel­ser kan have forskel­li­ge former som anorek­si, bulimi samt trøste- og overspis­ning. Anorek­si indebæ­rer, at man er meget restrik­tiv i forhold til, hvad og hvor meget man spiser, eventu­elt samti­dig med at man motio­ne­rer overdre­vent. Bulimi karak­te­ri­se­res ofte ved forsøg på at undgå eller regule­re indtag og indhold af mad. Til sidst ender det ofte med, at perso­nen spiser overdre­vent, hvoref­ter vedkom­men­de kaster det hele op igen. Trøste­spis­nin­ger er forbun­det med et til tider ukontrol­la­belt behov for mad.

 

Spise­for­styr­rel­ser handler om mere end mad.

 

For de fleste perso­ner med spise­for­styr­rel­ser opstår trangen til mad, når man er ramt af følel­ser, man har svært ved at rumme og håndte­re på en konstruk­tiv måde. Spise­for­styr­rel­sen er derved forbun­det med et forsøg på at bevare selvkon­trol og at holde svære følel­ser på afstand. Ofte ledsa­ges selvkon­trol­len dog af pineful­de oplevel­ser af at miste kontrol­len allige­vel, hvilket kan give pineful­de skamfø­lel­ser og selvkri­ti­ske tanker.

Ud over disse fælles karak­te­ri­sti­ka har spise­for­styr­rel­sen altid en person­lig betyd­ning og funktion. Spise­for­styr­rel­ser kan for nogle være et blandt mange proble­mer i livet, men for andre opleves spise­for­styr­rel­sen som et isole­ret problem i en ellers velfun­ge­ren­de tilvæ­rel­se. Erfarin­gen viser, at det er muligt at arbejde sig ud af en spise­forstyrrelse, men at det kan være et langva­rigt arbejde, der ofte kræver eksper­ti­se fra profes­sio­nel­le med særlig forstå­el­se for proble­ma­tik­ken

I psyko­log­cen­tret er flere af os videreud­dan­ne­de i behand­ling af spise­for­styr­rel­ser og har mange­årig erfaring fra spise­for­styr­rel­ses­af­snit på hospi­ta­ler i Køben­havn, i privat regi og med behand­ling og forsk­ning i Univer­si­tets­kli­nik­ken under Insti­tut for Psyko­lo­gi, Køben­havns Univer­si­tet.