Psyko­log­hjælp til:

Angst

Angst er en natur­lig følel­se, som almin­de­lig­vis opstår, når man oplever sig truet eller bliver presset udover sin kapaci­tet til at rumme følel­sen. Angst kan udvik­le sig til en lidel­se og hindre en i at leve et almin­de­ligt tilfreds­stil­len­de liv. Der findes mange forskel­li­ge former for angst; men de krops­li­ge sympto­mer er stort set de samme.

Panikangst opstår ofte uventet og giver stærke fysiske sympto­mer som voldsom hjerte­ban­ken, brysts­mer­ter og åndenød.

Social angst er en lammen­de følel­se i socia­le situa­tio­ner for at blive dømt og ydmyget af andre, hvorfor skamfø­lel­sen ofte er påtræn­gen­de, og der ses en tendens til at isole­re sig fra andre.

Læs mere her >

Depres­sion

Depres­sion kan varie­re i sværheds­grad fra de lette­re depres­si­ve tilstan­de til moderat og svær depres­sion, ligesom man kan have flere depres­si­ve episo­der i sit liv. Ofte ses, at angst og depres­sion er tæt forbun­det. En depres­sion kan derfor have forskel­lig udtryks­form. Nogle er meget triste og kede af det, mens andre har svært ved at føle noget overho­ve­det. Nogle gange viser depres­sion sig ved en tendens til at være irrita­bel, ubeslut­som og opfaren­de, mens andre kan opleve en indre uro eller rastløs­hed, som gør det svært at slappe af.

Læs mere her >

Stress

Vi taler meget om stress, og begre­bet bliver brugt i mange forskel­li­ge betyd­nin­ger, lige fra at have ekstra travlt i daglig­da­gen til de meget alvor­li­ge tilstan­de, hvor kroppens nerve­sy­stem reage­rer. Overord­net set er stress en normal tilstand, som vi alle ind imellem befin­der os i. Hvis man oplever at være belastet igennem længe­re tid, kan stress dog udvik­le sig til en mere alvor­lig tilstand. Hvis du er belastet af dårlig søvn og appetit, er udmat­tet, ked af det og har svært ved at huske og koncen­tre­re dig, er det vigtigt at fokuse­re på at genvin­de kontrol­len og omsor­gen for sig selv og sin krop.

Læs mere her >

Spise­forstyrrelse

En spise­forstyrrelse kan vise sig ofte ved en overo­p­ta­get­hed af mad, kalori­er, vægt, krop og udseen­de. Spise­for­styr­rel­ser kan have forskel­li­ge former som anorek­si, bulimi samt trøste- og overspis­ning. Anorek­si indebæ­rer, at man er meget restrik­tiv i forhold til, hvad og hvor meget man spiser, eventu­elt samti­dig med at man motio­ne­rer overdre­vent. Bulimi karak­te­ri­se­res ofte ved forsøg på at undgå eller regule­re indtag og indhold af mad. Til sidst ender det ofte med, at perso­nen spiser overdre­vent, hvoref­ter vedkom­men­de kaster det hele op igen.

Læs mere her >

Lavt selvværd

Mange menne­sker oplever lavt selvværd, og at det har en både begræn­sen­de og ødelæg­gen­de indfly­del­se på livsud­fol­del­sen. Lavt selvværd kan komme til udtryk på mange forskel­li­ge måder. Ofte viser det sig ved en generel negativ selvop­fat­tel­se og selvned­vur­de­ring. Man har kriti­ske og uvenli­ge tanker om sig selv og kæmper med en følel­se af ikke at være god nok. I socia­le relatio­ner kan lavt selvværd betyde, at det er svært at føle sig værdi­fuld og inklu­de­ret i fælles­ska­bet med andre.

Menne­sker der lider af lavt selvværd kan reage­re med nervø­si­tet, aggres­si­vi­tet og angst i socia­le situa­tio­ner, da man er sårbar og føler sig truet.

Læs mere her >

Jalou­si

Mange menne­sker er plaget af svære følel­ser af jalou­si, som i sig selv er kilde til mange andre vanske­lig­he­der. Jalou­si kan være med til at ødelæg­ge vores parfor­hold og betyde, at vi mister mange fine stunder, fordi tanker­ne kører på højtryk og vi ikke er i stand til at være til stede.

Jalou­si­ens udtryks­form er meget indivi­du­el. Nogle menne­sker føler stærk vrede og had, mens andre plages af stor angst for at blive svigtet eller forladt. Jalou­si kan også vise sig ved, at man får en mistænk­som og kontrol­le­ren­de adfærd over for sine nære relatio­ner og for at håndte­re jalou­si­en kan udvik­le en adfærd, hvor man selv sårer andre, for ikke selv at blive såret.

Læs mere her >

Parte­ra­pi

Proble­mer i parfor­hol­det kan komme til udtryk på mange måder. Parret kan opleve at være ved at vokse fra hinan­den, hvorved forhol­det kan fremtræ­de mere praktisk end følel­ses­fuldt. Det kan også komme til udtryk ved mange skænde­ri­er og voldsom­me følel­ser, når parret ikke oplever sig forstå­et og mødt i hver deres behov og følel­ser.

Hvordan virker parte­ra­pi?

 

Formå­let med parte­ra­pi­en er at hjælpe parret til i højere grad at forstå egne mønstre og opnå en viden om baggrun­den for den andens adfærd, ønsker og behov.

Læs mere her >

Børn og unge

Mange børn vokser op i famili­er, hvor tryghed er en natur­lig og integre­ret del af famili­e­li­vet. Det betyder, at børne­ne har mulig­hed for at udvik­le sig følel­ses­mæs­sigt og intel­lek­tu­elt gennem den dagli­ge trygge kontakt med foræl­dre­ne og efter­hån­den med andre børn og voksne. For nogle børn kan hverda­gen indehol­de små eller større proble­mer. Det kan dreje sig om familie­pro­ble­mer som f.eks. skils­mis­se, hvor de voksne i korte­re eller længe­re tid har proble­mer med at give barnet en stabil hverdag.

Nogle børn oplever angst og socia­le vanske­lig­he­der i skolen eller i relation til andre børn og i famili­en.

Læs mere her >

Psyko­analyse

Hos Psyko­log­cen­tret Israels Plads er flere af vores psyko­lo­ger uddan­ne­de psyko­a­na­ly­ti­ke­re. Psyko­analyse er en særlig terapi­form, hvor man går i terapi op til fire gange ugent­ligt igennem flere år. Inden man træffer et valg om at gå i psyko­analyse, vil man sammen med psyko­a­na­ly­ti­ke­ren tale beslut­nin­gen godt igennem.

 

Hvorfor gå i psyko­analyse?

 

Når man søger psyko­analyse har man som regel fornem­mel­sen af at have proble­mer eller konflik­ter, der opstår igen og igen, men som man ikke forstår. Psyko­a­na­ly­ti­ker og analysand indgår på den baggrund en person­lig aftale om et samar­bej­de med det formål at hjælpe analysan­den til øget selvind­sigt, herun­der indblik i ubevid­ste forestil­lin­ger og fanta­si­er.

Læs mere her >