Erfaringsbaggrund
Jeg har arbejdet i mange år indenfor psykiatrien – såvel den akutte psykiatri som ambulatorier — samt været privatpraktiserende psykolog igennem flere år. Jeg har således arbejdet med en meget bred vifte af psykologiske problematikker og har opnået stor erfaring her i. Min viden om kroppens fysiologi og dermed reaktioner på psykologiske problemstillinger komplementerer hinanden på fin vis. Jeg modtager løbende supervision mhp. fortsat at dygtiggøre mig og for at kunne yde den bedst mulige behandling.
Videreuddannelse i
GAPU (gruppeanalytisk gruppeterapi)
Specialeområder
Individuel psykoterapi til voksne og unge med angst, depression, spiseforstyrrelser, traumatiske kriser og sorgforløb samt udviklings-kriser, selvværdsproblematikker, stresstilstande, psykologisk håndtering af kronisk sygdom, parterapi og terapi af unge fra 12 år.
For professionelle superviserer jeg psykologer mhp. opnåelse af autorisation og specialistgodkendelse personale på behandlingssteder samt ledere.