Susanne Aavang Nielsen
Cand. Psych.
Autoriseret af psykolognævnet
Specialist i psykoterapi. Godkendt af Dansk Psykologforening
Supervisor i psykoterapi. Godkendt i Dansk Psykologforening
Vejleder i psykodynamisk psykoterapi. Godkendt i Dansk Psykiatrisk Selskab
Introduktion
Jeg har psykoterapeutiske videreuddannelser inden for både den psykoanalytiske referenceramme og inden for den kognitive adfærdsterapeutiske referenceramme. Jeg kan derfor i samråd med dig tilpasse de psykologiske metoder til dine problemstillinger. Derudover er jeg optaget af, hvor vigtigt det er, at psykoterapien foregår i en tryg terapeutisk relation.
Jeg er optaget af at hjælpe med at bryde symptomets onde cirkler af vedligeholdelse af psykisk ubehag og smerte. Og jeg er optaget af de dynamiske processer, der foregår mellem mennesker og i den enkelte, der kan øge sårbarhed for at udvikle eksempelvis angst, depression, spiseforstyrrelse og andre livsproblemer.