Spiseforstyrrelse
En spiseforstyrrelse kan vise sig ofte ved en overoptagethed af mad, kalorier, vægt, krop og udseende. Spiseforstyrrelser kan have forskellige former som anoreksi, bulimi samt trøste- og overspisning. Anoreksi indebærer, at man er meget restriktiv i forhold til, hvad og hvor meget man spiser, eventuelt samtidig med at man motionerer overdrevent. Bulimi karakteriseres ofte ved forsøg på at undgå eller regulere indtag og indhold af mad. Til sidst ender det ofte med, at personen spiser overdrevent, hvorefter vedkommende kaster det hele op igen. Trøstespisninger er forbundet med et til tider ukontrollabelt behov for mad.
Spiseforstyrrelser handler om mere end mad.
For de fleste personer med spiseforstyrrelser opstår trangen til mad, når man er ramt af følelser, man har svært ved at rumme og håndtere på en konstruktiv måde. Spiseforstyrrelsen er derved forbundet med et forsøg på at bevare selvkontrol og at holde svære følelser på afstand. Ofte ledsages selvkontrollen dog af pinefulde oplevelser af at miste kontrollen alligevel, hvilket kan give pinefulde skamfølelser og selvkritiske tanker.
Ud over disse fælles karakteristika har spiseforstyrrelsen altid en personlig betydning og funktion. Spiseforstyrrelser kan for nogle være et blandt mange problemer i livet, men for andre opleves spiseforstyrrelsen som et isoleret problem i en ellers velfungerende tilværelse. Erfaringen viser, at det er muligt at arbejde sig ud af en spiseforstyrrelse, men at det kan være et langvarigt arbejde, der ofte kræver ekspertise fra professionelle med særlig forståelse for problematikken
I psykologcentret er flere af os videreuddannede i behandling af spiseforstyrrelser og har mangeårig erfaring fra spiseforstyrrelsesafsnit på hospitaler i København, i privat regi og med behandling og forskning i Universitetsklinikken under Institut for Psykologi, Københavns Universitet.