Man kan også reagere med tilbagetrækning, ensomhedsfølelse og en oplevelse af at andre ikke kan rumme ens sorg. Reaktionerne kan udvikle sig til depression og angst i en kortere eller længere periode.
Behandling
Sorg kan forstås som et psykisk arbejde, hvor den sørgende gradvist søger at tilpasse sig den forandring, som et betydningsfuldt tab indebærer. Denne proces kan, for nogle, være meget vanskelig at gennemgå selv.
Det kan føles som om, hele livet er gået i stå, og det kan være svært at se, hvordan man skal komme videre og leve med sorgen. I den situation kan der opstå et behov for hjælp fra en psykolog.
Behandling af sorg hos psykologerne på Psykologcentret Israels Plads vil bestå af samtaler om tabet og den betydning, som tabet har for den enkelte.
Samtalerne vil desuden have fokus på at inddrage alle de måske modsatrettede og ambivalente følelser, som tabet har medført.