Forældrekompetenceundersøgelser foretages i sociale sager, hvor en kommune bestiller en undersøgelse i henhold til Serviceloven. En psykologisk undersøgelse er således et supplement til den Børnefaglige Undersøgelse (§50).
En forældrekompetenceundersøgelse belyser, om forældre har de nødvendige kompetencer samt de nødvendige ressourcer til at varetage omsorgen for deres barn.
Undersøgelsen kan desuden vise, om forældrene kan udvikle tilstrækkelige kompetencer for at kunne sikre barnets udvikling og trivsel.
Det er kommunen, der udformer et opdrag til forældrekompetenceundersøgelsen i forhold til, hvilke spørgsmål der ønskes undersøgt.
En forældrekompetenceundersøgelse udmønter sig i en erklæring, som gennemgås med forældre, inden den sendes til kommunen.